Danseren, som lokalet er opkaldt efter
Carmen Amaya, som tablaoen fortæller hendes historie
Fra en slumkvarter i Barcelona til en kommandoforstilling for en konge, på samme grund, hvor hendes navn nu hænger over døren.
Se billetter til Tablao de Carmen på GetYourGuide ↗Carmen Amaya, kort fortalt
| År | Hvad der skete |
|---|---|
| 1918 | Født i Somorrostro, Barcelonas strandnære slumkvarter |
| 1929 | Dansede for kong Alfonso XIII ved åbningen af Poble Espanyol |
| 1941 | Spillede på Carnegie Hall med guitaristen Sabicas |
| 1963 | Døde i Begur, Girona, efter en sidste optræden i august |
Somorrostro
Carmen Amaya blev født i 1918 i Somorrostro, en slumby, der engang lå ved Barcelonas strandpromenade, i en romafamilie af flamencmusikere. Hendes far, José Amaya, kendt som "El Chino", spillede guitar, og familien optrådte sammen, fra Carmen var lille — allerede i hendes tidlige teenageår begyndte anmeldere i Barcelona at fremhæve hende. Somorrostro selv står ikke længere; den blev ryddet i etaper gennem det tyvende århundrede, hvilket er en del af grunden til, at patioen på Poble Espanyol, der stadig står præcis, som den gjorde i 1929, bærer så meget vægt som det ene faste sted, hvorfra hendes tidlige historie kan fortælles.
En terrasse bygget til en konge
I 1929, som en del af Barcelonas Internationale Udstilling, blev en andalusisk gård anlagt inde i den nye landsby Poble Espanyol på Montjuïc – et hjørne af en landsby sammensat af 117 bygninger kopieret fra hele Spanien. På åbningsdagen optrådte en flamencogruppe bestående af familien Amaya der for kong Alfonso XIII, med Carmen – dengang omkring elleve år – blandt dem. Det er den samme gård, tablaoen nu står på, og derfor er rummets egen historie og hendes ikke to adskilte fortællinger, men én: selve grunden er forbindelsen, ikke blot navnet over døren.
En karriere, der forlod Barcelona
Amayas ry voksede gennem 1930'erne, og efter den spanske borgerkrig turnerede hun i Latinamerika, før hun opbyggede en karriere på tværs af Amerika og Europa. I 1941 optrådte hun i Carnegie Hall med guitaristen Sabicas, og presseomtale fra perioden beretter om en reception i Det Hvide Hus med præsident Franklin Roosevelt. Hun fortsatte med at turnere i Europa i årene efter, optrådte mere end én gang for kongelige og giftede sig i 1951 med guitaristen Juan Antonio Agüero — på det tidspunkt en kunstner, hvis navn rakte langt ud over den flamenco-verden, hun var vokset op i.
Aldrig indøvet
Amaya blev kendt for en intensitet, som andre dansere af hendes generation slet ikke forsøgte sig med — hurtigt, perkussivt fodarbejde, der på det tidspunkt normalt var forbeholdt mandlige dansere, udført af en kvinde, der byggede hele sin karriere på det. Beretninger fra dem, der arbejdede med hende, beskriver en performer, som sjældent dansede en rutine på samme måde to gange, og som arbejdede ud fra instinktet på selve aftenen frem for en fastlagt sekvens indøvet på forhånd. Det er en af grundene til, at hendes navn stadig har vægt i flamencoen årtier senere: ikke et enkelt berømt værk, men en måde at danse på, som andre blev målt imod.
De sidste år
Amaya fortsatte med at optræde ind i 1960'erne. Hun gav sin sidste forestilling den 8. august 1963 i Gandía og døde samme års november, den 19., i Begur på Spaniens catalanske kyst efter nyresygdom; hun blev begravet i Santander. Hun var i midten af fyrrerne og havde optrådt offentligt siden hun var barn på netop den samme Poble Espanyol-gård mere end tre årtier tidligere — et arbejdsliv, der strakte sig over næsten hele hendes tid på scenen, uden en lang pensionisttilværelse til sidst.
Hvorfor tablaoen bærer hendes navn
Femogtyve år efter hendes død, i 1988, genåbnede en tablao på den samme andalusiske gård, hvor hun havde optrådt som pige, og tog hendes navn. Det er en direkte linje snarere end en lånt en: lokalet ligger på den grund, hvor hendes egen familie engang dansede for en konge, og derfor er forbindelsen ikke tilfældig markedsføring, men den egentlige grund til, at stedet ligger, hvor det ligger. Besøgende, der går rundt på gården, før de sætter sig, står i en vis forstand der, hvor en elleveårig engang stod i 1929.