Danseren, som lokalet er opkaldt efter
Carmen Amaya, som tablaoen fortæller hendes historie
Fra en barakby i Barcelona til en opvisning for en konge, på samme grund hvor hendes navn nu hænger over døren.
Se billetter til Tablao de Carmen på GetYourGuide ↗Carmen Amaya, in brief
| Year | What happened |
|---|---|
| 1918 | Født i Somorrostro, Barcelonas strandnære barakby |
| 1929 | Dansede for kong Alfonso XIII ved åbningen af Poble Espanyol |
| 1941 | Spillede på Carnegie Hall med guitaristen Sabicas |
| 1963 | Døde i Begur, Girona, efter en sidste optræden i august |
Somorrostro
Carmen Amaya blev født i 1918 i Somorrostro, en barakby der engang lå ved Barcelonas strand, ind i en romafamilie af flamencmusikere. Hendes far, José Amaya, kendt som "El Chino", spillede guitar, og familien optrådte sammen, fra Carmen var lille — allerede i hendes tidlige teenageår fremhævede anmeldere i Barcelona hende. Somorrostro findes ikke længere, og det er en del af grunden til, at gården ved Poble Espanyol vejer så tungt som det ene faste sted, hvorfra hendes tidlige historie kan fortælles.
En gård bygget for en konge
I 1929, som en del af Barcelonas internationale udstilling, blev en andalusisk gård bygget inde i den nye landsby Poble Espanyol på Montjuïc, et hjørne af en landsby sammensat af mere end hundrede bygninger kopieret fra hele Spanien. På åbningsdagen optrådte en flamencogruppe bestående af Amaya-familien der for kong Alfonso XIII, med Carmen, dengang stadig et barn, blandt dem. Tablaoen ligger ved siden af den gård, og derfor er rummets historie og hendes forbundet: stedet selv er forbindelsen, ikke bare navnet over døren.
En karriere der forlod Barcelona
Amayas ry voksede gennem 1930'erne, og efter den spanske borgerkrig turnerede hun i Latinamerika, før hun opbyggede en karriere i hele Amerika og Europa. I 1941 spillede hun på Carnegie Hall med guitaristen Sabicas, og det blev rapporteret, at præsident Franklin Roosevelt inviterede hende til at danse i Det Hvide Hus. Hun fortsatte med at turnere i Europa i årene efter, optrådte for kongelige mere end én gang og giftede sig med guitaristen Juan Antonio Agüero i 1951 — på det tidspunkt en kunstner, hvis navn rakte langt ud over den flamencverden, hun var vokset op i.
Never rehearsed
Amaya blev kendt for en intensitet, som andre dansere af hendes generation ikke forsøgte sig med — hurtigt, perkussivt fodarbejde, der på den tid normalt var forbeholdt mandlige dansere, danset af en kvinde, der byggede hele sit ry på det. Beretninger fra dem, der arbejdede med hende, beskriver en kunstner, der sjældent dansede et program på samme måde to gange, og som arbejdede ud fra instinkt på aftenen snarere end en fast sekvens indøvet på forhånd. Det er en af grundene til, at hendes navn stadig vejer tungt i flamenco årtier senere: ikke et enkelt berømt værk, men en måde at danse på, som andre blev målt imod.
The final years
Amaya fortsatte med at optræde ind i 1960'erne. Hun gav sin sidste optræden den 8. august 1963 i Gandía og døde samme november, den 19., i Begur på Spaniens catalanske kyst efter nyresygdom; hun blev begravet i Santander. Hun var i midten af fyrrerne og havde optrådt offentligt, siden hun som barn stod på den samme Poble Espanyol-gård mere end tre årtier tidligere — et arbejdsliv, der strakte sig over næsten hele hendes tid på scenen, uden en lang pensionisttilværelse til sidst.
Hvorfor tablaoen bærer hendes navn
Femogtyve år efter hendes død, i 1988, åbnede en tablao ved siden af den andalusiske gård, hvor hun havde optrådt som pige, og tog hendes navn. Tablaoen fortæller, at den blev skabt som en hyldest til hende, og at hun dansede for kongen i netop den del af landsbyen, hvor den ligger i dag. Gården, der nu hedder Patio de Carmen, rummer en lille udstilling om hendes liv.